freetap canning

Mobil tapning af dåser

Mobil tapning af dåser – vi kommer til jer og klarer tapning af produkt til dåse

Skal I have jeres produkt på dåse, så har vi ekspertisen og udstyret til at klare opgaven. Det hele foregår hos jer, hvor vi medbringer dåserne og opsætter alt nødvendigt udstyr på stedet.

Udstyr Industriens bedste udstyr fra Cask sørger hurtig og præcis tapning. Laveste iltoptag på under 20 PPB (Parts per billion) og op til 50 dåser pr minut. Maskinen er yderst kompakt og med vores fleksible transportbånd er det samlede udstyr pladsoptimeret til at kunne passe ind i de mindste lokaliteter.

Ekspertise Med over 20 års erfaring i branchen for udstyr til drikkevarer, så kender vi dine behov og udfordringer. Vores baggrunde tæller bl.a. en uddannet brygger og procestekniker, tekniske installatører og en elektriker. Vi kender til udstyr og du er i trygge hænder hos os. Vi står på mål for kvalitet og går altid distancen for at yde den bedste service.

Kvalitet Med måleudstyr fra den førende producent af laboratorie-udstyr Anton Paar, kan vi sikre at der er helt styr på dit produkt, både før, under og efter tapning til dåser. Dette er din garanti for, at vi har styr på vores proces og at I ved om produktet er som det skal være. Vi har dermed taget gætværket ud af ligningen, så du trygt kan stole på at dine slutkunder får den rigtige oplevelse hver gang. Der måles på flere parametre, bl.a. ilt-optag, Co2-indhold og restsukker.

Renlighed Dette er naturligvis af højeste prioritet. Derfor har vi udviklet vores egen CiP-station (Clean in Place) der med skånsomme kemikalier og strenge rutiner sørger for den højeste standard af rengøring. Derfor kan I være helt sikre på, at der ikke kommer kontaminering i jeres produkt når I skal have tappet øl eller andre drikkevarer på dåse.

Dåser Vi leverer dåserne og kan tappe på både 200 ml, 250 ml, 330 ml, 440 ml og 500 ml dåser. Har I brug for andre størrelser, så klarer vi også dette. Både sleek, slim og standard dåser i forskellige højder kan blive tappet hos os.

Etiketter Alle har forskellige ønsker til det grafiske på etiketten. Derfor skal I selv levere etiketterne efter vores standard-krav. Vores etiketteringsmaskine klarer langt de fleste typer af etiketter og vi står naturligvis til rådighed for at guide dig i den rigtige retning.

Printede dåser Gennem vores samarbejdspartner www.nomoq.com kan I få lavet jeres dåser med fuldt print fra top til bund. Det bedste af det hele: Der er ingen minimum ordrestørrelse. Bestil prøvepakken med dåser allerede i dag.

Produkter Du skal sørge for produktet, vi klarer resten. Oprindelig tiltænkt til øl, men med vores dåsetapper kan I også få tappet cider, vin, cold brew kaffe, kombucha, the, juice, saft, cocktails og andre drikkevarer.

Ofte stillede spørgsmål/FAQ og betingelser

Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster det pr. dåse?

Det kommer altid an på en individuel beregning, da der er mange faktorer der påvirker prisen pr. tappet dåse. 

Hvad er den mindste volumen freetap Canning tapper?

Vi anbefaler som udgangspunkt ikke en volumen på meget mindre end 300 liter.

Hvad er fordelen ved dåser fremfor flasker?

Dåser har mange fordele set i forhold til glasflasker - her er nogle stykker:

  • Dåser er mere robuste (nemmere at transportere/sende)
  • Dåser er lettere (godt for miljøet)
  • Dåser er hurtigere at køle ned (godt for dig og miljøet)
  • Dåser er lettere at genanvende (godt for miljøet)
  • Dåser holder 100% lys ude (længere holdbarhed)
  • Dåser fylder mindre pr. volumen  (godt for dig og miljøet)

Hvilke produkter kan freetap Canning tappe på dåse?

Vi tapper drikkevarer i mange afskygninger - her er en liste med eksempler:

  • Øl
  • Vin
  • Cider
  • Cocktails, med og uden karbonering
  • Kaffe, Nitro- og almindelig koldbryg
  • Vand, med og uden karbonering
  • Juice, uden frugtkød
  • Energidrik

Hvilke produkter tapper i IKKE på dåse?
Vi tapper indtil videre ikke følgende produkter: Spontangærede produkter, der indeholder Brettanomyces.

Hvad skal jeg levere som kunde hos freetap Canning?

I leverer produktet, etiketten og vælger hvilken slags dåse og vi klarer resten.

Hvad med dåserne?

Vi kan tappe 200 ml. 250 ml. 330 ml. 440 ml. & 500 ml. dåser
Ønsker I printede dåser, kan I få lavet jeres dåser med fuldt print fra top til bund. Gennem vores samarbejdspartner www.nomoq.com
Der er ingen minimum ordrestørrelse.  

Hvordan med pakkematerialer til dåserne?

Vi kan pakke i bakker i pap der indeholder 12 eller 24 stk. til størrelserne 20 cl. 25 cl. 33 cl. 44 cl. & 50 cl.

Vi køber stort ind og er knivskarpe på prisen!

Kontakt os for at komme i gang med at tappe dåser

Vi tager efterfølgende kontakt til dig og tager en uforpligtende snak om dit projekt

10 + 9 =